Udfordret.dk



undskyld



Hvis et barn falder over sine egne ben, og bliver fuldstændig opløst, vil en naturlig reaktion være at trøste. Trøsten i sig selv hjælper barnet.

Men nogle børn er så følelsesmæssigt forpint, at trøst i sig selv ikke er nok. Hvis barnet er forpint og føler, at verden er imod ham, så vil det at snuble være endnu et tegn på, at alt er imod ham. Her er trøst i sig selv ikke nok.

En mulighed er, at jeg tager ansvaret fra barnet og siger undskyld. Undskyld for at jeg tvang dig med herhen, undskyld for at jeg ikke advarede dig om en ujævnhed i vejen. Så kigger han måske på mig og bliver forløst. For i stedet for at vende tingene ind ad, giver jeg ham mulighed for at tilgive mig for at være sådan en stor idiot.

At tilgive andre vækker en kærlig følelse i vores indre.

Fordi jeg elsker ham, vil jeg hellere gå videre efter oplevelsen og vide, at han har et gram kærlighed mere i sig – end at han fortsætte med 1 kg yderligere last, der tynger ham.

Forpinte mennesker har svært ved at give slip og sige pyt. De er magneter for dårlige oplevelser, og vi kan hjælpe dem ved at gøre magnetismen en anelse svagere. Bare ved at sige undskyld for noget, der reelt slet ikke er vores skyld.

Når børn vokser op, føler nogle behov for at bebrejde og konfrontere deres forældre. Der er helt sikkert både logiske og fornuftige forklaringer på forælderens valg, men de hjælper ikke barnet af med den forpinthed, der er årsag til, at barnet har brug for at konfrontere sin mor eller far.

Hvis forældre gerne vil hjælpe deres børn i alle aldre, skal de lytte, påtage sig det fulde ansvar og sige undskyld. Undskyld uden forklaringer og uden forbehold.

Først når barnet har sluppet smerten helt (eventuelt efter 1-10 år), er det klar til at lytte på alle forklaringerne om, hvorfor mor eller far handlede, som de gjorde.

Min undskyldning givet i kærlighed kan måske hjælpe med at sætte et andet menneske fri at sin smerte. Det handler om, hvad jeg med kærlighed kan gøre for andre. Det handler ikke om, hvad jeg kan forvente af andre.

Er du omgivet af mennesker, det kan tage ansvar for deres handlinger, angre og sige undskyld, er du heldig. Men du kan ikke forvente det af nogen.