Udfordret.dk



så kom dagen….



… hvor jeg fandt mig selv liggende på badeværelsesgulvet.

Det gav mig ro at trykke mit øre imod gulvet.
Den kølige flise gav mig ro.
Jeg kunne bare ikke mere.

11 års kamp. Og nu havde jeg fået nok.

Min krop sagde stop.
At sove 3 timer hver nat.
At have tankemylder i gennem så mange år
At svare på e-mails, opkald og sms fra ”systemet”.
At blive sat i skammekrogen, som forælder til mine to fantastiske børn.
At få gode råd, forslag og kommunale løsninger på mine børns ADHD.

Jeg ringede selv til skadestuen.
De lyttede. Og kom.

Den venlige Falck-reder: ”Jamen du har jo ondt i sjælen.
Hvordan kan jeg hjælpe dig ved at lytte?”.

Mig: ”Jeg er træt. Så ufattelig træt. Jeg troede i tidernes morgen, at dem der skulle passe godt på os i det offentlige system, var mine helte. Men det er gået op for mig, at de er mine værste fjender”.

Falck- Gutten: [tavshed] ….Gav mig et stort kram og svarede: ” Hey! Det skal nok gå! Jeg har selv ADHD. <3” Jeg har besluttet, at 2018 bliver et år, hvor jeg udelukkende går efter mit hjerte. Mit mor-hjerte.