Udfordret.dk



Leve og overleve



Jeg har en tendens til, at jeg har fokus på der, hvor der mangler noget. Mit hoved får ligesom lov til at have sit fokus på de ting, der skal ordnes, gøres og fixes.

Imens prøver mit hjerte og min sjæl på deres sædvanlige stille facon at fortælle mig om, hvad der VIRKELIG betyder noget.

Når der er ro på, kan jeg høre mit indre tale til mig. Og en af de dage, hvor der var ro på, fik jeg tanken:

Har jeg nogle muligheder, som jeg ikke udnytter optimalt?

Ja, det er der: Mig selv.

De mennesker, jeg holder mest af er originale og brænder igennem, fordi de er 120% sig selv.

Faktisk var der engang, hvor jeg slet ikke vidste, hvem jeg selv var. Så travlt havde jeg med at gøre andre glade og sikre mig, at andre syntes om de ting, jeg gjorde.

I dag er jeg vel 80 % mig selv, så jeg er egentlig godt tilfreds med at være gået fra 0 til 80 %.

Men jeg kan stadig blive bedre til at være MIG. Jeg kan også være 120% mig.

Men hvad holder mig tilbage?

You can’t handle the truth!

Tror jeg, at de ikke kan håndtere det?
Er jeg bange, for at de ikke elsker mig, hvis de ved det?

Jeg her nu – jeg har fået en chance – og det er mit valg, hvor meget jeg vil have ud af det liv, jeg nu engang har fået.

Jeg fik tildelt ”mig” på godt og ondt, og det er mine valg, hvordan jeg har tænkt mig at udnytte den mulighed.

Hvis vi nu siger, at jeg er en lille terrier. Så har jeg i mange år gået rundt og prøvet på at være alt muligt andet end en terrier. Jeg syntes, den var hidsig, og gøede mere end den havde i sig. Næ nej, jeg ville hellere være sådan en yndig golden retriever med smuk pels, som alle godt kunne lide at være sammen med.

Forestil dig en terrier, der forsøger at være en golden retriever. Det virker ikk’…..

I stedet for at være noget, jeg ikke er, har jeg lovet mig selv at være endnu mere, af det, jeg nu engang er.

De gange, hvor jeg ikke står ved mig selv, er når jeg:

– Siger noget og griner
– Når jeg smiler selvom jeg ikke er glad
– Tier stille – selvom jeg har lyst til at sige noget
– Gør noget for at kompensere
– Bruger ironi
– Lammer mine følelser med mad
– Prøver at skjule at jeg er ked af det
– Holder jeg mig tilbage, fordi jeg er bange for at være for meget

Vi er alle sammen gode nok, ligesom vi er. Det gælder alle mødrene, alle fædrene og alle børnene. Vi er bare os – og det er godt nok.