Udfordret.dk



Korthus på Hovedbanegården



Du er i gang med at bygge et stort korthus. Du har brugt meget lang tid på at komme op på 6 etager. Koncentrationen er på sit højeste. Du er ganske tæt på at slå din egen rekord. Et lille vindpust….. Korthuset styrter sammen og lægger sig i en kedelig, intetsigende flad bunke på gulvet.

Byggeriet foregår midt på hovedbanegården og pludselig tager støjen fra menneskefødder, lugten fra McDonalds, lyden fra højtalerne og suset fra togene på perronerne over. Din koncentration forvandles med et trylleslag til forvirring, usikkerhed, angst og generel uorden i hele din krop og inde i dit hoved. Raseriet tager over, og du kan ikke kontrollere dine egne handlinger. Du er nødt til at reagere. Du råber, du slår, du sparker, løber rundt og lader din vrede komme ud – ud for hver en pris. Du tænker ikke over konsekvenserne af dine handlinger.

Den tålmodighed, forståelse, kærlighed, indsigt og empati du ellers indeholder, er forsvundet som dug for solen. Al din energi og koncentration brugte du på korthuset. Dét korthus, som væltede midt på Hovedbanegården. Tænk nu på, at dette sker for dig 8, måske 10 gange om dagen!

Det er livet i en nøddeskal for A. Ikke at han sidder på Hovedbanegården og bygger korthuse hver eneste dag. Det er klart. Han går i skole og kommer hjem hver dag, lige som alle andre børn. Men fornemmelsen; at koncentrere sig dybt og inderligt om at være til, og så gentagne gange mærke forvirringen, frustrationen, angsten, usikkerheden, raseriet, vreden og magtesløsheden, når dét at være til ikke lykkes, helt som det var tænk.

Jeg nærmest lever inde i hovedet – sjælen – på A, for at forhindre ham i at komme ud i situationer, hvor korthuset vælter. En konstant søgen efter, hvad der gør ham godt, så han kan bevare sin glæde ved livet og bygge sine korthuse til uanede højder.

Marie