Udfordret.dk

Lea skrev til os: “Jeg vil rigtig gerne fortælle om min søster, som (sådan føles det) mange gange har reddet mit liv – eller i alt fald min forstand. Utallige er de gange, hvor søster har taget fri fra arbejde og har kørt igennem Jylland for at være hos mig som bisidder, når der var møde med netværksgrupper, kommune, møde om udfald af udredning osv. Søster fungerer også som (ubetalt) aflastning for min skønne datter med autisme. Én gang hver måned er der overnatning hos “mosser” og det synes mi.."/>


Katja – et særligt dejligt menneske



I en hverdag, hvor mange har nok i sig selv, har Katja overskud til at gøre en forskel for andre. Derfor har Katja modtaget en Tak-for-dig-gave fra udfordret.dk: Et weekendophold for to personer på det smukke Hotel Koldingfjord.

Lea skrev til os:

“Jeg vil rigtig gerne fortælle om min søster, som (sådan føles det) mange gange har reddet mit liv – eller i alt fald min forstand.

Utallige er de gange, hvor søster har taget fri fra arbejde og har kørt igennem Jylland for at være hos mig som bisidder, når der var møde med netværksgrupper, kommune, møde om udfald af udredning osv.

Søster fungerer også som (ubetalt) aflastning for min skønne datter med autisme. Én gang hver måned er der overnatning hos “mosser” og det synes min datter er det bedste i verden. Der bliver talt ned til hver eneste gang, og det er vigtigere end julen I en venindes poesi-bog har min datter skrevet, at det bedste sted i verden er hos “mosser”.

Hos “mosser” kan min datter mange ting, der ikke fungerer herhjemme; hun dækker f.eks. bord og klarer også andre opgave, som slet ikke kan lade sig gøre herhjemme.

Mange, mange telefonsamtaler har søster lagt øre til, når jeg har haft brug for at læsse al min frustration, forvirring, smerte og sorg af et sted. Søster lytter altid, -også selvom hun selv har en sen-diagnostiseret søn med ADHD og også en familie, der har brug for hende.

Da jeg var allermest stresset og presset glemte jeg min pung hos hende, og dagen efter kørte hun igennem Jylland efter endt arbejde, for at jeg kunne få den igen.

Da min datter skulle til tandlæge i fuld narkose, kørte søster med bus i 1½ time for at komme og sidde hos mig imens, – og bagefter kørte hun os hjem i min bil, så jeg kunne sidde hos min datter under turen. Bare eksempler på den hjælp, som min søster giver helt uforbeholdent.

Hjælp kan ikke gradbøjes. Der er ikke mere eller mindre hjælp. Men følelsen af, at der er ét menneske, der kan og vil hjælpe og støtte er uvurderlig,når man som jeg er alene i hverdagen med et barn med autisme.

Når ingen forstår, så er det bare så rart at have verdens bedste søster. Intet mindre.”

Lea

Verden er fuld af dejlige mennesker, der gør en forskel for andre. Tak for jer! Læs flere hjertevarme historier her