Udfordret.dk



I morgen mister jeg mine ben



Med tiden vil jeg acceptere, at jeg ikke har nogen ben.
Jeg vil acceptere det helt ind i min rygmarv.
Jeg vil være glad og elske livet.

Selvom jeg accepterer, vil jeg nok altid ønske mig to ben.

Sådan har jeg det med autisme.
Jeg elsker min søn præcis som han er.
Jeg har accepteret, men jeg vil altid ønske, at jeg kunne give ham et liv uden autisme.

Han klarer sig fint uden sine ben, men det ville bare være så meget lettere med ben…