Udfordret.dk



Hvis det var dig….



Forestil dig, at du har influenza og næsten ikke kan overkomme noget. Alligevel er du nødt til at tage dig sammen, være social og gøre det, alle de raske også gør. Du kan godt, men det er hårdt og tærer på dig.

Forestil dig at du står på fem-meter-vippen i svømmehallen og bliver bedt om at springe. Du oplever, at du står på vippen, men i virkeligheden står du bare på bassinkanten. Dine sommerfugle i maven og din frygt er ikke proportional, men det ændrer ikke ved, fakta: Du står på bassinkanten men er bange, fordi du OPLEVER, at du står på fem-meter-vippen. Mange ting, som er helte banale og hverdag for dig, kan være som at springe fra en fem-meter-vippe for en person med autisme. Det tror jeg i hvert fald….

Forestil dig, at du ikke kan sove om aftenen, og at der går 2-4 timer, før du falder i søvn. Hver dag.

Forestil dig at det meste mad virker mærkeligt og vokser i munden på dig. Fx kan rugbrød føles som sandpapir og det kan være et problem hvis forskellige typer mad rør ved hinanden. Sammenkogte retter kan virke uoverskuelige.

Forestil dig et diskotek, hvor musikken er skruet op på max, hvor bassen pumper i din krop og lyden efterlader piben i dine ører. Samtidig har du 40 i feber (altså stadig influenza).

Forestil dig en tur i biografen til en vild actionfilm, hvor billederne hele tiden skifter. Er du træt i forvejen (eller har influenza) kan sådan en film være overvældende. Filmen varer 1,5 timer – autisme varer hele livet.

Forestil dig at løbe en maraton – så har du bagefter brug for at restituere. Nogle påstår, at en person med autisme kan have brug for at restituere lige så lang tid for sig selv, som han bruger på at være social.

 

 

 

Ingen personer med autisme er ens, og jeg kan ikke vide noget om andre. Jeg er bare mor (til et barn med autisme) og dette her er, hvad jeg tror, min søn nogle gange oplever.