Udfordret.dk



Forbandede Hjerte



A er en dejlig dreng på 10 år. Sådan lidt Emil-fra-Lønneberg-agtig. Lyst hår, stort smil, tiltalende og sjov personlighed, kærlig og omsorgsfuldt væsen og bare så elskelig, som det er muligt at være. Men A har det ikke nemt. Han forstår ikke, hvor vi andre kommer fra – alle os der mangler autisme. Det er ikke empatien han mangler; den er der masser af. Det er evnen til at forestille sig, at der er nogen, der har det anderledes end ham, tænker anderledes end ham, kan li’ andet mad end han kan, har lyst til andre ting end ham, oplever tingene anderledes, end han gør og ser verden i et andet perspektiv en ham. Den frustration, det giver ham, medfører enorme konflikter i en hverdag, der ellers kunne være så dejlig.

Jeg ville ønske, at jeg kunne kravle ind i hans hoved og der inde fra guide, støtte, hjælpe og ikke mindst forstå. Jeg ville udforske hans hjerne og blive så klog på ham, at jeg ikke skulle behøve at stå over for det allersværeste valg i verden; at lade min elskede dreng ”flytte hjemmefra” til at sted, hvor der er andre voksne, der kan hjælpe ham til bedre udvikling og trivsel. Jeg ved, at det er bedst for ham.
Erkendelsen af at ikke slå til – at være et af de mennesker, der elsker ham mest i verden, og alligevel ikke være i stand til at give ham netop dét, han har brug for, er ikke en indsigt for børn. Efter erkendelse kommer handling, og den handling, der skal til her, er nærmest umenneskelig. At beslutte, at situationen, som den er nu, er uholdbar for hele familien – for mor, lillesøster, for A selv og for far, der bor et andet sted. At overbevise mig selv om, at det er bedst for alle, at A ikke bor under samme tag som mig. En ting er de rationelle tanker om, at det er bedre for alle; den praktiske tilgang til situationen og løsningen er på plads i tankerne. En anden er hjertet. Det forstyrrer alle de praktiske tanker. I mit hjerte er det forkert, at det ikke er mor, der skal putte hver aften, kysse ham godnat, nusse ham på ryggen, som han elsker det, trykke ham under fødderne lige præcis dét sted, der får ham til at slappe af og synge den lille sang, som jeg har sunget i snart 11 år.

Pyha…..Forbandede hjerte. Tag det ud, pak det ind i bly, gem det væk, og tag det først frem igen, når det kan bære beslutningen og følge den helt til dørs sammen med hjernen.

Jeg arbejder på det – at få hjertet med, og håber, jeg når i mål uden alt for store omkostninger.

Marie