Udfordret.dk



Der fik du mig!



Der var engang en pige, som lovede sig selv, at hun ikke ville have dårlig samvittighed. I stedet ville hun stå ved sine valg.

Det gik rimelig godt; Når hun var på arbejde, havde hun fokus dér og når hun var sammen med sine børn, var hun der for dem (for det meste).

Indimellem stak Den dårlige samvittighed alligevel sit hoved frem. Når det skete, kiggede hun på ”Udyret”, og hun sagde:
– Kære Udyr. Giver du mig dårlig samvittighed, fordi jeg prøver at leve op til omgivelsernes forventninger? Eller giver du mig dårlig samvittighed, fordi mit indre taler til mig?

Nogle gange svarede Udyret, at ”man” BURDE gøre tingene anderledes end hende. Så kiggede hun på Udyret, og sagde:
– Det er muligt, at ”man” BURDE , men jeg er ikke man – jeg er mig, og jeg gør det, der føles rigtigt for mig.

Andre gange svarede Udyret, at den dårlige samvittighed slet ikke var dårlig samvittighed. Følelsen af dårlig samvittighed var i stedet hendes indre, der prøvede at råbe hende op. Fx dengang hun arbejdede meget – da råbte det indre til hende, at hun var på vildspor, at hun savnede sine børn, og at det var tid til en ændring.

Hun klarede det faktisk godt; hun var dygtig til at stå ved sine valg og til at foretage ændringer, når hendes indre råbte på hende.

Sådan gik det i mange år. Lige indtil den dag, hvor Den dårlige samvittighed fandt en ny vej ind til hendes indre. Den dårlige samvittighed var nemlig snedig: Den fandt hendes ømmeste punkt og tvang hende til at vælge:
– Vil du ofre dig fuldt for din søn? Vil du selv leve eller vil du være en grøntsag?

Hun ofrede sig ikke. Hun valgte sig selv.
Imens dansedes Den dårlige samvittighed verdens længste sejrsdans…..

 

 

En læser, der elsker historier med afslutning, har sendt følgende afslutning på historien:

…Den dårlige samvittighed var snedig, men ikke snedig nok. Hvad den ikke vidste var, at kærligheden besejrer alt.

Hun rejste sig. Hun trodsede tvivlen. Hun stolede på sig selv.

Hun så på sin søn, og han så på hende. I det øjeblik vidste de begge, at hun elskede ham i går, elsker ham i dag og fortsat vil elske ham for altid – til universets ende og tilbage igen.

Derfor – og kun derfor – kunne hun træffe dette valg – for hende og for HAM.