Udfordret.dk



Børn med stress



Ingen børn på 5 år skal ønske at dø.
Ingen børn på 8 år skal ønske at dø.
Ingen børn på 12 år skal ønske at dø.
De er stadig børn og mangler at opleve alt det fantastiske, som livet har til dem.

Alligevel er det den virkelighed, som mange forældre skal forholde sig til: Deres små pus er så udfordret af livet (skolen), at de ikke ønsker at leve.

”Heldigvis sker det kun i belastede familier” tænkte jeg selv engang.
”Heldigvis sker det kun, hvis barnet har været udsat for noget” tænkte jeg selv engang.
”Heldigvis sker det kun, hvis barnet er psykisk syg” tænkte jeg selv engang.
”Heldigvis sker det kun, hvis forældrene ikke er dygtige nok til at hjælpe deres barn” tænkte jeg selv engang.

Jeg blev klogere….. Vi udsætter vores børn for en hverdag (skole), som de ikke kan kapere. De gør alt, hvad de kan – men kravene er helt urimelige. Børnene knækker på stribe.

Er der noget at sige til det? Vi voksne kan jo heller ikke klare det? Vi bliver sygemeldt på grund af noget, vi kalder stress. Men hvad nu, hvis vores børn også har den dersens sygdom “stress”? – og vi ikke gør noget ved det?

Det er desværre ikke udsædvanligt at høre børn, der ikke længere ønsker at leve. Skolen er for meget for dem, og de mistrives. Det behøver de ikke være psykisk syge for – det sker for helt almindelige børn med helt almindelige forældre.

Selvfølgelig er det mest synd for barnet. Men barnet har altså også en mor og far. Forestil dig at være forælder til et barn, som ikke ønsker at leve. Forestil dig at være den forælder, som skal gemme knivene væk hver aften, så barnet ikke finder dem. Det ville være et mareridt…..

Men mareridtet er desværre en del af hverdagen for nogle forældre til udfordrede børn (autisme, ADHD, tvangstanker osv.). De fortæller bare ikke om det; de orker nok ikke, og de prøver at skåne dig.

Udfordrede børn rammer alle familier på et eller andet tidspunkt. Hjælp mens du kan.

PS. Til jer der kender mig personligt. Jeg har det godt, og I skal ikke være bekymrede :-) Jeg har ikke selv gemt knive for min søn, men har hørt om flere der var nødt til det. Min søn med autisme tilkendegav første gang som 5-årig, at han ikke længere ønskede at leve. Jeg var rystet over, at man i den alder ved, at man kan vælge at stoppe livet. Han er i dag glad for livet igen. Artiklen er inspireret af, at jeg endnu engang hørte om en stakkels forælder, der var magtesløs og stod alene.