Udfordret.dk



anti-kasse-taknemmelig



For lidt tid siden læste jeg et opslag på Instagram. Det opslag bliver ved at sidde i min krop og mine tanker.
“Hvorfor?” spørger jeg mig selv …

Og det svar, jeg finder er, at det læste påvirkede mig, fordi jeg er enig i det, som blev skrevet. Det påvirker mig, at det er sådan, jeg også oplever verdenen – og mest af alt fordi jeg mangler forståelsen for et behov for at finde fejl og putte andre mennesker i kasser. Det ligger mig så fjernt og er ikke værdier, jeg prioriterer.

Opslaget handlede om, hvordan vi mennesker har travlt med at putte hinanden i kasser… hvad sker der for det? Og har du egentlig selv prøvet at blive puttet ned i en kasse?

Hvad er det, som gør at folk har brug for at putte andre ned i kasser – dele op – vurderer og måle i forhold til …. ja i forhold til hvad?? Hvad er gevinsten for den enkelte ved at putte andre i kasser og blive puttet i kasser?

Hvor meget jeg end søger så kan jeg ikke finde en positiv gevinst ved det…. men jeg kan finde negativitet og energitapning som på en eller anden måde virker spildt for mig!

Jeg drømmer om, at møde andre med åbent sind – med taknemmelighed. Være taknemmelig for de mennesker jeg har tæt på mig og alt det, de giver mig. Vi er alle forskellige og selv mine allernærmeste ville jeg kunne finde fejl hos – hvis jeg begynder at lede. Men det gør jeg ikke – fordi jeg værdsætter dem for lige nøjagtig den person, de er med de valg, de tager i deres liv og de mål, de når eller arbejder med. Taknemmelig for at mennesker, jeg holder af, holder sig sunde og i udvikling med lige netop det som giver dem glæde.

Energi, overskud og mod på de udfordringer, deres liv måtte indeholde. Taknemmelig på trods af, at de valg, de tager, ikke er valg, som jeg ville tage – men jeg respekterer dem for det, fordi jeg holder af dem og ser, hvad der betyder noget for dem. Det behøver så absolut ikke være det samme for alle mennesker ❣

Den proces, vi gennemgår, når vi er forældre til børn som, af den ene eller anden grund ikke trives, kan være svær at forstå som udenforstående. Man lukker i og man lukker op – det ene tidspunkt af frygt for at blive puttet i en kasse – det andet tidspunkt ligeglad, fordi man bare ved, hvad der er rigtigt og forkert for en selv.

Jeg bryder mig ikke om, at blive dømt.
Jeg bryder mig ikke om at blive puttet ned i en kasse – og slet ikke af mennesker, som jeg holder af. Men det er en del af den proces jeg har været igennem grundet vores barns mistrivsel:
Bevidstheden omkring hvad vil jeg bruge energi på og hvad vil jeg ikke.
Modet til også at stå ved hvad jeg vil og ikke vil.
Risikoen for at blive puttet i en kasse og vurderet på det.

Men heldigvis også chancen for at blive mødt på ny af mennesker, som pludselig ser det, jeg har at byde ind med. Og det er dét, jeg vil have fokus på i min hverdag – det giver mig energi og det er min gevinst. Det er jeg virkelig taknemmelig for ❤